mandag den 20. november 2017

Det Marokkanske Køkken


Vi har nu afholdt 2 helt vidunderlige workshops i Marokko, og da der bliver ved med at være kæmpe efterspørgelse, så gør vi det igen i April 2018.

Så går du med drømmen om at besøge magiske Marrakech, er det nu du skal slå til, vi har nemlig kun få pladser tilbage.

Vi bor lige i hjertet af byen, på en danskejet Riad, og her går vi i dybden med madlavning, madstyling og fotos. 


Der bliver stylet og fotograferet Marokkanske kager
Om du er mest til det ene eller andet, er op til dig. Om du er amatør eller professionel, eller blot har lyst til en på opleveren, betyder ingenting, alle er velkomne. Måske går du med et ønske om at arbejde med mad? Med fotos? Med styling? Med rejsereportager? Med en kogebog i maven? Eller måske elsker du bare at rejse, og tænker at Marokko bedst opleves sammen med andre?

Vi laver mad i vores eget udekøkken på toppen af byen, med udsigt til et væld af storkereder. Vi spiser på skønne restauranter og går på opdagelse og indkøb i Medinaen, besøger madmarkeder og krydderiboder.

En af de skønne krydderiboder i Marrakech
Der bliver også tid til en tur til kysten hvor vi svælger i fisk og skaldyr, går tur på fiskerihavnen og ser fiskerne arbejde. Og sidst men ikke mindst, så besøger vi en lokal familie i atlasbjergene, hvor du kan prøve at kærne smør i et udhulet får, spise en helt fantastisk tagine og se hvordan de bager de bedste brød i verden.

Turen er fra d 21.-28. april, så er du sulten på nye oplevelser, blandt rejseglade ligesindede, så følg linket her: http://riadofthestorks.com/madkursus_med_anne_og_ditte/
for at læse om program og priser.

Vi glæder os til at se dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar