fredag den 24. februar 2017

Mad & Foto eventyr i Marokko -få pladser tilbage

Marrakech og Marokko er vitterligt alt det jeg havde drømt om. Varmt, venligt, vildt, velsmagende og vidunderligt.

Det er sikkert ikke gået forbi jeres næser, at Ditte Ingemann fra The foodclub http://www.thefoodclub.dk/magiske-marrakech/og jeg, afholder to workshops i Marokko i år. En i April/maj og en i Sept/okt. 

Læs mere her:
http://riadofthestorks.com/madkursus_med_anne_og_ditte/

Nogle lande skal bare opdages og opleves i godt selskab, sammen med andre. Sådan har jeg altid haft det med Marokko. Det har ligget der og luret på mig længe. Lokket med sin gastronomi, sine farver, dufte og besnærende eventyr.

Da jeg endelig tog mig sammen og kom dertil, var det alt det jeg havde håbet på, og mere til. Marokko er et sanse-bombardeamant af dufte, synsindtryk og gode smage. Det er et magisk og kaotisk land. Som taget ud af Tusind og én nats eventyr, eller Aladdin. 

I løbet af vores ugelange workshop besøger vi nogle af de bedste steder, og afslører deres hemmeligheder. 


Jeg tror aldrig tidligere jeg har været i et land eller en by, der er så fotogent som Marokko og Marrakech. I hver eneste gade er der motiver, der tigger om at blive foreviget. 

En krydderisælger der faldbyder sine varer, et æsel der er ved at få lastet sin vogn, og kører du lidt ud af Marrakech, så lokker Atlasbjergene med deres frodige skønhed.



Vi skal også lave Marokkansk mad. Og her lægger vi vægt på, at det både er velsmagende og fotogent. 

Det er nemlig skønt, at komme hjem, med nye opskrifter i kufferten, men også med en fornemmelse af, at kunne serverer maden, så den tager sig smukkest ud.

For hvordan styler man mad til fotos?Hvordan falder lyset bedst? Og hvilken vinkel er mest optimal, for hele udtrykket?

Det kigger vi nærmere på i vores skønne udekøkken, på taget af Riad'en.
På en dagstur ud af Marrakech, lægger vi vejen forbi et kvinde-cooperativ der producerer argan olie. Hvis vi er heldige er gederne kravlet op i argan-træerne, for at spise argan-nødderne i fred og ro.

Det er lidt en turist-trap, med de geder der. Men det ser vanvittigt morsomt ud, og hyrderne der holder øje med gederne, står pænt og venter på tips, når man er færdige med at fotograferer deres dyr.








Der bliver også tid til en tur til havet. Vi kører til havnebyen Essaouira som er noget mere fredelig end Marrakech. 

Her bliver der tid til at besøge medinaen, men vi går også på fotosafari i de små gader,og spiser os mætte i helt friskfangede fisk og skaldyr. 
Her vil være tid og mulighed for at fotograferer tilberedningen af maden, og for at sidde og dingle i solen med en god kop kaffe.

Jeg har talt med mange der forbinder Marokko med larmende byer og ørken. Det er der også. Men naturen er nogle steder så bjergtagende smuk, at man kan bliv helt stille. 

På vej mod en af berberlandsbyerne ved foden af Atlas-bjergene, mødes man af et landskab man både kunne ligge i Norge, New Zealand eller Japan.


På markedet i medinaen i Marrakech, kan man købe et væld af smukke ting og sager. De fleste af dem kan man regne ud hvad er, her er der fx både rosenknopper og hæklede bordskånere.

Men så engang imellem dukker der noget op, hvor man må spørge sig frem. 

De runde keramik-agregater er fx til at fjerne død hud fra fødderne med.
På besøg i en berberlandsby i bjergene, havde en hønemor stillet sig klar til foto op af en dør de fleste fotonørder vil have givet en formue for at få med hjem.

Den afskallede blå farve mod den rødlige nuance, er helt betagende smuk.

Hun blev heldigvis stående længe nok, til, at min telefon flyder over med fotos af den lille familie.
Marrakech er kendt som den røde by, da mange af husene har den mest bedårende rødlige farve. 

Husene er kalket på fineste vis, så når du kigger ud over byen eller går i gaderne, så giver farverne et varmt og hyggeligt skær.

Nogle kvinder går med håret tildækket af tørklæder, andre gør ikke. 

For os der kommer rejsende til landet, er der ingen påbud om hverken det ene eller andet. Men det er altid en god idé, at være nogenlunde tækkelig påklædt.
I selv de mindste, små rodede gader, 
kan du komme til en lukket dør, og når
du åbner den, så gemmer der sig et 
palads, en oase eller en vidunderlig
restaurant. 


Eller du kan komme til en dør i et palads, der er så smuk, at du til sidst har fotograferet døre nok til, at du kan udgive en hel fotobog med dem.
På vores tur til berberlandsbyen ved foden af Atlasbjergene skal vi besøge Omars forældre. 

Omar er bestyrer af den Riad hvor workshoppen bliver afholdt, og han slæber os glad og gerne med på familiebesøg i familiens nybyggede hus. Vi ser også det gamle hus, hvor Omar voksede op, med sine mange søskende, og hvor hans mor fødte alle sine børn.

Vi får serveret dejlig mad hos familien, og lærer lidt om Marokkansk mad og kultur.

Omars mor er 100 år gammel, og hans far er 103.
Hvordan pokker de holder sig så godt ved jeg ikke. Men Omar mener at den friske luft på landet, masser af hjemmedyrkede økologiske grøntsager og sol, kombineret med fravær af forurening, alkohol og cigaretter, kan have noget med det at gøre.

Det er to dejlige og gæstfrie mennesker, og vi glæder os til at besøge dem sammen med jer der skal med.
I havnebyen Essaouira er husene en helt anden farve end i Marrakech. Man er ikke i tvivl om, at man nu er rykket ud til kysten, hvor de blå farver er i spil. 

De mange fiskebåde ved kysten, har de fineste farver, og ligger smukt langs sandstensmurene i havnen.



Her i de små gader og gyder i Essaouira, går vi på foto-safari for at finde motiver der er helt anderledes end dem vi støder på, på resten af turen.

Nogen steder har man en fornemmelse af, at tingene er stillet op, for at det skal se smukt ud på billeder, men i virkeligheden er det nok bare livet der går sin gang.
Marokko er det rigtige sted at være, når den søde tand skal stilles helt tilfreds. 

De laver de sødeste kager med fyld af sesammasse, mandelsmums, pistacie og dadler. Og overhælder gerne hele molevitten med ekstra honning, bare hvis det nu ikke er sødt nok i forvejen. 
Spis kagerne sammen med myntete eller stærk kaffe, så kan du holde energiniveauet oppe, resten af dage....eller livet. 

De skønneste dadler, mandler og appelsiner er til de dage hvor ens blodsukker trænger til en pause.

En af de fineste butikker i medinaen, sælger oliven, saltede citroner og alverdens vidunderlige syltede sager. 

Det er også her man køber harissa i forskellige farver med forskellig smag, til de dage hvor man ikke selv giver at lave den.
Den måske smukkeste butik i hele Marokko, ligger i Marrakech. 

Det er her man kan købe skønne krydderier, den bedste Marokkanske Myntete, tørrede krydderurter, duftolier, spiseolier, henna og andet godt. Vi gik derfra duftende af orangeblomstolie, og med helt ufattelig mange skønne fotos.

Butikken ligger på et myldrende torv, fyldt med sælgere og andre butikker. Overfor kan du få fine tæpper og puder, og lige ved siden af, kan du besøge et super godt kaffested og en skøn restaurant, hvor der er servering på taget, med udsigt over byen.
Morgenstemning i gaderne i Marrakech.

Mit yndlingstidspunkt på dagen i Marokko, er ved 9.30-10 tiden om morgenen, hvor butikkerne i Medinaen begynder at åbne. Der er stadig lidt køligt. Solen falder ned i gaderne og giver det mest fantastiske lys. 

Sælgerne er føst så småt ved at vågne, så de er endnu ikke så sultne på, at lave en god handel. Nogle steder dufter der af røg og krydderier, andre steder bliver der bagt brød eller dybstegt dounuts-lignende boller, som smager forrygende dejligt, når de er helt friske.

Det var en lille smagsprøve på, hvad du kan opleve sammen med Ditte og mig i Marokko. Så er du træt af den danske vinter, og sulten på nye eventyr, så har du muligheden for nye oplevelser her.

2 kommentarer:

  1. Det ser super autentisk ud :)
    Og skønt.

    Mvh
    Rasmus fra http://grovkoekkenet.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rasmus, måske det mest fotogene land i verden;) Når det så også er velsmagende og behageligt at rejse i, så er alt jo godt. Mh Anne

      Slet