mandag den 24. august 2015

Chokoladesmør


Chokoladesmør er måske næst efter hjulet, en af de bedste opfindelser i verden. 
Altså for dem af os der har et dybt og passioneret forhold til chokolade.

Det bruges ligesom Nutella, til at smøre på brød, komme i pandekager eller hvor du nu syntes det passer ind. 

Chokoladesmørret har en holdbarhed på ca. 10 dage i køleskabet. Men jeg tror aldrig det har lykkes mig at prøve den teori af i praksis. Det er ganske enkelt blevet spist for hurtigt.

Jeg går med en drøm om at sende det på markedet, ligesom det er lykkedes så fint med mine marmelader som jeg laver sammen med Svansø og frugtgrød som jeg laver med Skælskør Frugtplantage.

Men nu får vi se om den drøm nogensinde går i opfyldelse, indtil da så kommer opskriften her, så flere kan få glæde af den.




Chokoladesmør
200 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
75 g smør
Et nip salt
Varm chokoladen op over vandbad, for svag varme. Tilsæt fløden og rør til den er godt blandet med chokoladen. Tilsæt derefter smørret og rør til blandingen er helt tyk og blank, det må ikke blive for varmt. Tilsæt et nip salt, rør til det er opløst og hæld chokoladesmørret på glas, som stilles i køleskabet når de er kølet af.

Chokoladesmør kan varieres efter smag. Bland lys chokolade i, tilsæt appelsinskal, appelsinsaft, hakkede nødder, mandler, lidt lakridsrodspulver, lidt stærk kaffe, eller hvad du nu syntes smager godt.
God fornøjelse;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar