Så er jeg tilbage igen, efter en fuldstændig, forrygende, fin tur til Kappadokien med Rejsebureauet http://www.viktorsfarmor.dk/Default.aspx?ID=259&mode=show&tourId=1283. Jeg har i 9 dage haft fornøjelsen af, at rejse rundt med et lille udsøgt selskab, for at lære både dem og mig selv, noget mere om det tyrkiske køkken.
Når man rejser med Viktors Farmor, så rejser man med folk der vil noget andet og mere end at ligge ved en pool og drikke øl. Det er rejsevante mennesker, der er højt til loftet og en umådelig interesse for andre landes kulturer.
(Vi gentager i øvrigt turen igen i september, og lur mig om ikke der er et par pladser ledige endnu.)
Vi har vandret igennem de smukkeste landskaber, besteget bjerge, besøgt bedårende, frodige dale og kravlet ind i bjerge udhulet af mennesker, der havde brug for et sted at bo og et sted at gemme sig for deres fjender.
Hver formiddag gik vi 3-4 timer og så de mest fantastiske landskaber. Nogle gange mindede de om Grand Canyon, andre gange så vi klippeformationer man ikke anede eksisterede. Disse døbte vi "Penis Avenue".
Vores rejse bød udover vandring, på besøg hos private familier, skønne restauranter og en tur i vores meget dejlige hotels køkken hvor vi satte kokken fra bestilling, og lavede vores egen tyrkiske mad. Det var til stor morskab for hele hotelpersonalet der filmede og tog billeder under hele seancen. Vi inviterede dem alle sammen på middag, og havde en fantastisk aften.
Hos alle de steder vi besøgte lavede vi mad og lærte nye spændende tyrkiske retter at kende, der blev rullet dolmere, formet manti og lavet testi kebab i en stor lerpotte..
Her bliver der lavet Börek,som er velsmagende fladbrød der fyldes,foldes og bages på en varm plade.
Börek kan man både fylde med feta og spinat, med mosede kartofler og tomat, eller man kan gøre dem mere dessert-agtige og fylde dem med ost og honning. Fælles for dem er, at de smager helt urimelig godt.
Vores hotel lå i en frodig have og var delvist hugget ud i klippesiden, så ingen værelser lignede hinanden og de lå forskudt over flere plateauer. Mit rum husede således både et skønt soveværelse med huleloft mens min lille stue havde almindeligt stenloft og vinduer med udsigt til en bedårende landsby, der kravlede op ad en bjergside.
Hver morgen kl. 5.00 blev vi vækket af sang og bønner fra minareten. Jeg havde helt glemt lyden, da jeg ikke har været i Tyrkiet siden jeg var 18 år gammel. Lyden var så høj, at man et kort øjeblik troede der stod en i værelset og sang, det er en meget eksotisk og fremmedartet lyd, som var dejlig at stifte bekendtskab med igen. En morgen stod jeg meget tidligt op, for lige at nå at arbejde et par timer inden de andre vågnede. Arbejdet blev nu ikke til så meget, for samtlige luftballonskaptajner i hele Kappadokien havde besluttet at flyve forbi mit vindue, og nogle af dem kom lige lovlig tæt på minareten.
På et af vores besøg hjemme hos en tyrkisk familie, stødte jeg på en bedstefar der gik tur med sit barnebarn.
Hjemvendt fra turen nåede jeg lige at trække vejret et par timer inden scenariet skiftede fra Kappadokien til Den Gamle By i Århus. Her lavede jeg i samarbejde med http://www.paseofilm.dk/en temalørdag til DR2, og når man ser hvem min bedårende medvært er, kan man nok godt regne ud at det ikke har været vanvittig kedeligt...;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar